Fugleinfluenza

Fugleinfluenza er en smitsom virussygdom hos fugle, der kan medføre en dødelighed blandt fjerkræ på op til 100%.
Fugleinfluenza har været beskrevet siden 1880 og forekommer med sporadiske udbrud i hele verden. Alle fuglearter kan rammes af sygdommen, men der er store variationer i de forskellige fuglearters følsomhed over for sygdommen. Kalkuner og høns er mest følsomme, medens vandfugle generelt er langt mere modstandsdygtige.
Smittede fugle udskiller virus via sekreter fra luftvejene samt gennem afføringen. Smitten overføres via inficeret foder og drikkevand. Vandfugle udgør et stort reservoir for sygdommen, og der er påvist højere frekvens af fugleinfluenza i al almindelighed langs trækruter for vandfugle. Smitten kan endvidere overføres passivt via beklædning, fodersække, ikke-desinficerede rugeæg, redskaber, maskiner mv.
Fugleinfluenza udgør under normale forhold ingen smitterisiko for mennesker. Store mængder af virus formodes at blive udskilt via afføring fra influenza-smittede fugle, ligesom virus udskilles fra luftvejene. Der er ingen risiko ved at spise korrekt tilberedt fjerkræ.


På følgende hjemmesider kan du finde mere information om fugleinfluenza:
Fødevarestyrelsen: www.fvst.dk
Sundhedsstyrelsen www.sst.dk
Ministeriet for familie- og forbrugeranliggender: www.minff.dk

Vidste du at...


..... at på trods af mange millioner smittede fjerkræ siden 2003 er der kun cirka 400 laboratoriebekræftede tilfælde hos mennesker. Læs mere