Kylling med omtanke

Dansk Kylling Økologisk kylling Økologisk mærkning Øko Producenter: - Lennarth Nielsen - Mads Nielsen - Rasmus Åkerstrøm - Asger Petersen - Søren Degn Clausen - Morten Hansen - Frank Boddum MajsPlus kylling
 

Det danske Ø-Mærke

Det røde Ø-mærke er et kvalitetsstempel og en garanti. Det er et statskontrolleret mærke, der udstedes, når producenten kan dokumentere, at de økologiske regler er blevet overholdt fra A til Z.

Roses Ø-mærkede kyllingerne er opdrættet efter reglerne for økologisk produktion. De får således kun foder, der er sammensat efter gældende økologiske regler. Kyllingekødet indeholder ingen rester af antibiotika eller andre lægemidler, og det har aldrig været under indflydelse af GMO´er - dvs. genetisk modificerede organismer. Hertil kommer, at kyllingerne selvfølgelig er garanteret fri for salmonella.

Ø-mærket fortæller også historien om, at kyllingerne har haft et godt og naturligt liv, mens de levede. De har haft både ude- og indeplads. Masser af lys og frisk luft. Fri adgang til fjerpleje og støvbadning. Og de har aldrig fået trimmet næbbet men har frit kunne pirke og skrabe i jorden. Flokken har heller ikke været større, end at de har kunnet være der for hinanden. Alle har haft adgang til foder, frisk vand, reder og siddepinde, og hver eneste kylling har haft hele 4 m2 til sin rådighed udendøre. Alt sammen, som det er beskrevet i kravene til økologisk produktion.

 

 

 

EUs Økologi Logo

 

Fra 1. juni 2010 er det obligatorisk at anvende EU´s økologilogo på mærkning af økologiske fødevare, der pakkes eller mærkes inden for EU.

Logoet er en garanti for at varen er økologisk og er produceret samt kontrolleret efter retningslinjerne i EU´s økologiforirdning.
Det skal altid suppleres med en angivelse af kontrolkodenummer og geografisk oprindelse.

I billledet til højre kan du se, hvordan produkter fra Rose skal mærkes.

Har du brug for at vide mere om mærkningen, kan du læse det hos Fødevarestyrelsen.