Søgning

   Tema
   Søgeord

Kylling på Grillen Marinader og Rubs Sauce Dip og Dressinger MajsPLUS Kylling Salater Aftensmad Udnyt resterne... Klassiske kyllingeretter Wokretter med kylling Børnevenlige opskrifter Madpakker og Sandwich Kylling på kort tid Supper Små lette retter Simre-retter
 

Kylling og savojkål i butterdej

 

 


Kylling og savojkål i butterdej
4 personer

Ingredienser:
2 stk. kyllingebrystfilet
4 plader butterdej
2-3 store blade fra savojkål
Salt og peber
1 stk. æg, piskes sammen og bruges til pensling

Nudelsalat:
2 pakker udon nudler (kan købes hos asiatiske supermarkeder, alternativt bruges anden type risnudel)
½ stk. romainesalat, skåret i grove strimler
2 spsk. soja
3 spsk. græskarkerner, ristede
3 spsk. jordnøddeolie
1 spsk. purløg, hakket
1 spsk. rødløg, finthakket

Tilberedning:
Fileterne deles i 2 på langs.

Savoykålbladene halveres og den kraftige stilk i midten af bladet fjernes. De blancheres i ca. 2 min. og tørres.

Læg butterdejspladerne på et melstrøet bord og kør butterdejspladerne over et par gange med en kagerulle. Placer nu et halvt savoykålsblad på butterdejen og herpå et halvt kyllingebryst. Strø med salt og peber og rul butterdejen om fyldet og luk enderne sammen.

Læg butterdejsrullerne med lukningen nederst på en bageplade og pensel med sammenpisket æg. Bag i ovn ved 200° C i 17-20 min.

Kog nudlerne efter anvisningen på pakken og vend dem sammen med de øvrige ingredienser i salaten. Skær butterdejsrullerne i skiver og server dem til salaten.

 

 
Print opskriften
Gem opskriften