Søgning

   Tema
   Søgeord

Kylling på Grillen Marinader og Rubs Sauce Dip og Dressinger MajsPLUS Kylling Salater Aftensmad Udnyt resterne... Klassiske kyllingeretter Wokretter med kylling Børnevenlige opskrifter Madpakker og Sandwich Kylling på kort tid Supper Små lette retter Simre-retter
 

Kylling med appelsin og græskar

 

 


Kylling med appelsin og græskar
10 personer

Ingredienser:
3 hele majskyllinger
1 spsk. kanel
2 spsk. salt
1 spsk. peber
Olivenolie
1 stk. porre
4 stk. appelsiner, økologiske
2 stk. Hokkaido græskar
500 g vindruer
250 g tranebær
2 spsk. sukker
Brød

Tranebærkompot: 
3 stk. økologiske appelsiner
400 g tranebær
2½ dl sukker

Tilberedning:
Tænd ovnen på 200° C.

Dup majskyllingerne tørre med lidt køkkenrulle. Vend kanel med salt og peber, pensl kyllingerne med olivenolie og drys med krydderierne.

Bind kyllingelårene sammen med et porreblad, skær en appelsin i skiver, og læg et par skiver appelsinskiver mellem lår og vinger.

Pres resten af appelsinerne, læg kyllingerne på en bradepande og hæld appelsinjuice ved. Steg kyllingerne i ovnen i ca. 45 minutter.

Halver græskarrene, skræl dem og fjern kernerne med en ske. Skær græskarrene i skiver, vend dem i olivenolie og læg dem i bradepanden med kyllingen.

Steg kylling og græskar videre i ca. 45 minutter.

Skyl tranebær og druer og vend tranebærrene i sukker. Læg tranebær og vindruer ved kyllingerne i 10 minutter inden endt stegetid.

Lad kyllingerne hvile i 10 minutter og server dem med de bagte frugter, tranebærkompot og lidt brød. 

Riv appelsinskallen evt. med et juliennejern. Pres appelsinerne for saft (ca. 2½ dl).

Kom tranebær i en gryde med sukker appelsinskal og saft. Kog det hele ind til en grov kompot i ca. 10 minutter og smag til med kværnet peber og evt. mere sukker.

 

 
Print opskriften
Gem opskriften