Søgning

   Tema
   Søgeord

Kylling på Grillen Marinader og Rubs Sauce Dip og Dressinger MajsPLUS Kylling Salater Aftensmad Udnyt resterne... Klassiske kyllingeretter Wokretter med kylling Børnevenlige opskrifter Madpakker og Sandwich Kylling på kort tid Supper Små lette retter Simre-retter
 

Smoked & Spiced-up Chicken

 

 


Smoked & Spiced-up Chicken
10 personer

Ingredienser:
3 hele kyllinger
1 dl olivenolie
3 tsk røget paprika
½-1 tsk cayennepeber
1 dl salt
3 tsk kværnet peber
2-3 ananas
8 store tomater
1 chili
2 bdt forårsløg
2 lime
1 bdt mynte

Tilberedning:
Tænd ovnen på 180 grader.

Dup kyllingerne tørre med køkkenrulle. Rør olivenolien sammen med paprika, cayennepeber, salt og peber til en tyk pasta. Gnid kyllingerne godt ind i blandingen, læg dem i et ovnfast fad og steg dem i ovnen i ca. 1½ time.  

Skræl alle ananas, fjern stokken i midten og skær ananaskødet i tern. Halver tomaterne, skrab kernerne ud med en ske og skær tomatkødet i tern. Rens chilien og forårsløg og skær dem i tynde skiver.

Vend det hele sammen til en grov salsa og smag til med limesaft og hakket mynte. Server den krydrede kylling med den friske ananassalsa.  

TIP: Serveres evt. med et par små stærke chilipølser eller råstegte kartofler.

 

 

 
Print opskriften
Gem opskriften