Søgning

   Tema
   Søgeord

Kylling på Grillen Marinader og Rubs Sauce Dip og Dressinger MajsPLUS Kylling Salater Aftensmad Udnyt resterne... Klassiske kyllingeretter Wokretter med kylling Børnevenlige opskrifter Madpakker og Sandwich Kylling på kort tid Supper Små lette retter Simre-retter
 

Pulled chicken burger med coleslaw

 

 


Pulled chicken burger med coleslaw
4 personer


1 pakke pulled chicken kyllingelårfileter
4 store fuldkornsburgerboller
friske salatblade

Sellerifritter:
1 knoldselleri, skrællet
olie til stegning
groft flagesalt

Coleslaw:
1/2 hvidkål
3-4 gulerødder
2 dl god salatmayonnaise
2 dl skyr
1 spsk. dijonsennep
salt, friskkværnet peber og lidt sukker

Tilberedning:
Vend kyllingelårfileterne med krydderiblandingen og læg det i en lille bradepande. Dæk med stanniol og sæt det i ovnen ved 125°C i 2 timer.
Tag det ud og riv kødet til strimler med to gafler.

Coleslaw:
Snit hvidkål i fine strimler og riv de skrællede gulerødder groft på rivejernet.
Rør resten af ingredienserne sammen og smag til med salt, peber og sukker.
Vend dressingen sammen med hvidkål og gulerødder og lad det trække en times tid i køleskabet. Smag til en ekstra gang med salt, peber og sukker inden servering.

Sellerifritter:
Skær sellerien i 1 cm tykke skiver og derefter i 1 cm tykke stave. Steg dem i olie på en varm pande på alle sider. Læg dem på en bageplade med bagepapir og steg dem færdige i ovnen ved 200° C i 10 minutter.

Burger:
Flæk burgerbollerne og rist dem på skærefladen. Læg burgerbollerne sammen med salat, coleslaw og pulled chicken. Server med sellerifritter og evt. en dip af lige dele salatmayonnaise og skyr smagt til med lidt hvidløg og purløg.

 

 
Print opskriften
Gem opskriften