Salat med ristet kyllingelever
4 personer
Ingredienser:
300 g kyllingelever - optøet, 25 g smør til stegning, salt og frisk kværnet peber, 150 g bacon i tern, ristede, 1 lille frisse salat i mindre stykker, ½ bk blandede små spæde salater, 4 friske figner i kvarte, 50 g friske tranebær, gerne lagt i sukkerlage.
Pynt: kørvelkviste.
Portvins beurre blanc: 2 små skalotteløg i fine tern, 1 tsk. smør, 1 spsk. balsamico eddike, 1½ dl portvin, 100 g økologisk saltet smør, kværnet peber.
Tilbehør: Crostini; små skiver ristet brød evt. penslet med oliven olie.
Tilberedning: Skyl leveren og skær strengen af mellem de 2 stykker lever og dup dem tørre med køkkenrulle. Varm smørret op på en pande til det har brust op. Steg stykkerne til de er gyldne og gennem stegte i ca. 8 min. ved svag varme. Tag dem af panden og skær hvert stykke i mindre stykker. Til saucen varmes smørret op i en lille gryde. Sauter skalotteløg uden at det bruner. Kom eddike ved og lad det koge op. Kom portvin ved og lad det koge 1/3 ind. Skær det kolde smør i tern og pisk det i portvinen stykke for stykke til saucen er ved at være tyk. Den må ikke koge. Krydr med kværnet peber. Anret et fad eller 4 tallerkener med fyldet til salaten og hæld saucen over lige inden servering. Server med sprødt ristet brød.
|
|
|