Søgning

   Tema
   Søgeord

Kylling på Grillen Marinader og Rubs Sauce Dip og Dressinger MajsPLUS Kylling Salater Aftensmad Udnyt resterne... Klassiske kyllingeretter Wokretter med kylling Børnevenlige opskrifter Madpakker og Sandwich Kylling på kort tid Supper Små lette retter Simre-retter
 

Andesalat med valnøddesugo

 

 


Andesalat med valnøddesugo
4 personer

Ingredienser:
2 stk. økologiske andebryster
Salt og peber

Valnødde- og bønnesugo
125 g tørrede hvide bønner
10 stk. valnødder, finthakket
1 stk. løg, finthakket
1 fed hvidløg, hakket
1 spsk. tomatpuré
3 dl hønsefond/bouillon
½ dl rødvin
1 stk. tomat, hakket
1 tsk. rosmarin, hakket
1 tsk. sukker
Salt og peber

Porrer vendt med persille og feta:
2 stk. porrer, skåret i ringe
1 håndfuld bredbladet persille
50 g feta

2 stk. hjertesalat (snittet fint)

Tilberedning:
Bønnerne udblødes 6-8 timer og koges efter anvisningen på emballagen. Alternativt kan en dåse hvide bønner anvendes, men her skal blot bruges 250 g, da bønnerne allerede er kogt.

Tænd ovnen på 200° C.

Læg andebrysterne på en bradepande med skindsiden nedad og strø med salt og peber. Bag dem i ovnen i ca. 30 min.

Tag andebrysterne ud af ovnen og rist dem på en stegepande tilsat lidt fedtstof ca. 2 min på hver side.

Sauter de hakkede valnødder og rosmarin i olivenolien i ca. 4 min under omrøring. Det er vigtigt, at nødderne ikke bliver for mørke men blot gyldne.

Tilsæt tomat, løg, hvidløg og efter et par minutter; fond, rødvin og tomat. Kog op, tilsæt bønner og kog ind til den har konsistens a la Sauce Bolognaise.

Blancher porrerringene kort i saltet vand og vend med bredbladet persille.

Vend valnødde- og bønnesugo med salat og anret i bunden af tallerknen. Læg herpå skiver af andebryst og endelig porrer og persille med smuldret feta.

 

 
Print opskriften
Gem opskriften