Søgning

   Tema
   Søgeord

Kylling på Grillen Marinader og Rubs Sauce Dip og Dressinger MajsPLUS Kylling Salater Aftensmad Udnyt resterne... Klassiske kyllingeretter Wokretter med kylling Børnevenlige opskrifter Madpakker og Sandwich Kylling på kort tid Supper Små lette retter Simre-retter
 

Andesuppe med karry

 

 


Andesuppe med karry
4 personer

Ingredienser:
3 andelår
1 løg
3 gulerødder
2 stængler bladselleri
3 stængler bredbladet persille
1-1½ l vand
Salt og peber
2 fed hvidløg
150-200 g grønne bønner
1 citrongræs
1-2 spsk karry, evt. stærk
1 spsk olie

Tilberedning:
Dup andelårene med et stykke køkkenrulle.

Pil løget og skær det i kvarte. Skæl en gulerod og skær den i tern. Rens 2 stængler bladselleri og skær dem i stykker. Kom grøntsagerne i gryden med hele persillestængler, vand og salt.

Kog op, tilsæt andelårene og kog dem i 40-45 minutter til de er møre.

Tag lårene op af gryden og lad dem afkøle. Si kogevandet, kasser grønten og kog grøntsagssuppen (kogevandet) op igen.

Pil andekødet af lårene og kassér benene.

Pil hvidløgene og skær dem i fine små tern. Skræl resten af gulerødderne og skær dem i tern. Nip bønnerne og skær dem i skiver. Fjern de yderste blade på citrongræsstænglen og hak den fint.

Rist karryen af i en tør gryde. Tilsæt olie, gulerodstern, bønner og hvidløg og rist det af i et minut. Tilsæt andekødet og rist det i et par minutter. Kom grøntsagssuppen (ca. 1 l) ved og kog op.

Smag suppen til med karry, salt og peber og drys med hakket citrongræs.

 

 
Print opskriften
Gem opskriften