Tarteletter med grøn kyllingefrikassé
4 personer
Ingredienser:
1 rulle butterdej 1 rulle., frisk (kan købes i de fleste supermarkeder) Olie til pensling af forme ½ stk. æg, sammenpisket
Ovnfaste forme 4 stk., som souffleforme eller små skåle 4 dl ”Bagenødder” evt tørrede kikærter eller bønner
Kyllingefrikassé 15 g smør 1 1/2 spsk. hvedemel. 2 dl kyllingefond 1 dl mælk/fløde 1 bdt forårsløg, renset og skåret i mundrette stykker 2 spsk. dild, hakket 2 spsk. persille, hakket 1 tsk. dijonsennep 2 stk. kogt kyllingebryst, evt. en rest Salt og peber
Tilberedning: Pensl formene med lidt olie og skær butterdej ud i kvadrater på 12-14 cm og læg butterdejen i de smurte forme. For formene med bagepapir og fyld bagenødderne i. Dette forhindrer, at butterdejen hæver op. Bag tarteletterne ved 190° C i 20 min. Tag dem ud af ovnen og løft forsigtigt de varme bagenødder op med bagepapiret. Stil formene ind i ovnen igen og bag yderligere 3-4 min.
Smelt smøret i en gryde og rør melet i. Tilsæt gradvist kyllingefond og mælk, og kog op med sennep og forårsløg under omrøring. Tilsæt efter 3 min. kyllingekød, skåret i mundrette stykker og hakkede urter. Smag til med salt og peber. Hæld den varme kyllingefrikassé i tarteletterne og server straks.
|