| Kyllingespyd med rødbedetatar

 

Kyllingespyd med rødbedetatar
10 personer

10 stk. kyllingebrystfileter
1 dl rapsolie
1 stk. citron
1½ dl sesamfrø
½ dl hørfrø
salt og kværnet peber
10 stk. rødbeder
2 stk. skalotteløg
150 g cornichoner, drænet
2 stk. æbler
75-100 g kapers
2 spsk.  worchestersauce
1 dl cremefraiche
1 dl rygeost
2 spsk. mayonnaise
kørvel

Tilberedning:
Dup kyllingefileterne med køkkenrulle og skær dem i 4 aflange stykker. Vend kyllingen i rapsolie, revet citronskal, sesamfrø, hørfrø, salt og peber.
Kog 5 rødbeder med skræl møre i 30 minutter. Afkøl de kogte rødbeder under koldt vand, skræl alle rødbederne og riv dem groft. Pil skalotteløgene og hak løg og cornichonerne fint. Skyl æblerne og skær dem i tern. Vend løg, cornichoner, æbletern, kapres og worchestersauce med rødbederne og smag til med citronsaft, salt og peber. Sæt kyllingen på spyd og steg dem på panden i 4 minutter på hver side eller grill dem i ovnen. Rør cremefraiche med rygeost, mayonnaise og kværnet peber. Server de grillede sesamkyllingespyd med rødbedetatar, frisk kørvel og rygeostdressing.   

kyllingespyd rødbedesalat Vis stort billede

Print opskriften
Gem opskriften