Grill kylling med sommersalat
4 personer
1 stk. hel kylling 1 stk. citron, usprøjtet 1-2 spsk. dijonsennep 5 fed hvidløg, knust 1 pakke/potte frisk timian
Sommersalat 2 stk. hjertesalat 125 g grønne bønner 2 stk. rødløg 2 store røde æbler Olivenolie til pensling
Dressing ala Ceasar 3 stk. ansjosfilter 1 spsk. dijonsennep 1 spsk. citronsaft ¼ tsk. brunfarin 250 ml mild olivenolie 3 dl perlespelt
Tilberedning: Klargør kyllingen, vend hvidløg og dijonsennep sammen og smør kyllingen indvendigt med dijonsennep. Skær enderne af citronen og med en tynd spids kniv udhules citronen. Træk timian ind i den udhulede citron og fyld kyllingen op med citronen. Grill kyllingen ved indirekte varme en time og lad den hvile 15 minutter.
Bryd hjertesalaten op i blade og skyl dem godt. Vask bønner og æbler. Skræl rødløg. Skær æbler og løg i både og nip bønnerne. Pensl løg og bønner og grill ved middelvarme.
Mos ansjosfileterne og dijonsennep til fin pure. Tilsæt brunfarin og citronsaft og vend sammen. Pisk olivenolien i, i en tynd stråle. Smag til med salt og peber
Kog spelten efter anvisning på emballagen.
Ved servering vendes hjertesalat, æble både, grillede rødløg og bønner med 2 spsk. dressing. Del den grillede kylling i bryster, vinger, over- og underlår og server på et stort fad med salaten og den kogte perlespelt. Den resterende dressing serveres ved siden af.
|