Søgning

   Tema
   Søgeord

Kylling på Grillen Marinader og Rubs Sauce Dip og Dressinger MajsPLUS Kylling Salater Aftensmad Udnyt resterne... Klassiske kyllingeretter Wokretter med kylling Børnevenlige opskrifter Madpakker og Sandwich Kylling på kort tid Supper Små lette retter Simre-retter
 

Kyllingesylte med grov sennep

 

 


Kyllingesylte med grov sennep
4 personer

 
200 g kylling i grove tern, skåret evt. fra overlår, bryst el. inderfilet
4 dl kraftig fjerkræbouillon
1 spsk. persillestilk, finthakket 
1/2 tsk. chili, finthakket - kan udelades
1 fed hvidløg, rives fint el. knuses
6 blade husblas udblødes i koldt vand
2 skiver rugbrød, halveres
Grov sennep
Syltede rødbeder
Salt og peber, frisk fra kværn

Kyllingekødet koges i bouillonen ved svag varme under låg ca. 2 timer, tilsæt mere bouillon om nødvendigt. (kødet skal være dækket under kogningen)  Persille, hvidløg og chili tilsættes og koger med de sidste 15 min. 
Kødet tages op og bouillonen reduceres til 1,5 dl og afkøles til håndlunt, ca. 35°C. Den udblødte husblas tilsættes og der røres, til den er opløst. Halvdelen af kødet lægges i bouillonen og "trævles” med en håndmixer. De resterende kødstykker lægges i og der smages til med salt og peber.
Massen hældes i form og hærder på køl min. 6 timer.
Brødet ristes.

Anretning:
Sylten skæres i skiver og anrettes på brødet med sennep og rødbeder. Serveres straks evt. med feldsalat og et glas iskoldt øl.

 
Print opskriften
Gem opskriften