| Fyldt økologisk kyllingebryst med chili sauce

 

Fyldt økologisk kyllingebryst med chili sauce
10 personer

Ingredienser

5 stk. økologiske kyllingebryster med skind og ben.
10 stk. Serano skinke
200 g peberfrugt
300 g blandede svampe (skåret i skiver)
100 g Buko Provence (17%)
75 g smør.
2 bdt. grønne asparges
1½ l hønsebouillon
½ l fløde
5 spsk. sød chili sauce.
1 stk. chili 
2,5 kg asparges kartofler
Salt og peber

Tilberedning:
Fjern benene fra kyllingebrysterne. Brysterne brunes på alle sider på en varm pande i smør.
Skær en lomme i siden på brysterne.

Peberfrugter og svampe svitses i smør og drysses med salt og peber. Det skal simre til vandet fra svampene er væk. Peber/svampe blandingen vendes med Buko Provence og fordeles i
lommerne på kyllingebrysterne, hvorefter de rulles med Serano skinken. Steges i ovnen ved 160° C i ca. 20 min.
Aspargesene vaskes og det nederste knækkes af. Kog hønsebouillonen op og lad aspargesene simre med 5 -8 min, hvorefter de tages op. Chilien hakkes fint og kommes i hønsebouillonen sammen
med fløden. Lad saucen koge i 15 min. (kan evt. jævnes med lidt Maizena). Skær aspargesene i 2 cm. Stykker, og kom dem i saucen lige før saucen serveres. Kartoflerne koges, kan evt. vendes i lidt smør før servering.
De økologiske kyllingebryster skæres i skiver og serveres med asparges kartofler og sauce.

 

Vis stort billede

Print opskriften
Gem opskriften