Kyllingepie
Opskrift til 4 personer

Ingredienser:
1200 g kogt kylling
250 g porrer, renset
100 g bacon i små tern
25 g smør
1½ spsk. mel
4½ dl hønsebouillon
1½ dl piskefløde
Citronsaft
Salt og peber
300 g butterdej
1 æg til pensling

Tilberedning:
Kødet skæres fra kyllingen i små stykker.

Porrerne skæres i 1 cm tykke skiver. Brun bacon ternene, tilsæt smør herefter porrer skiverne, dampes ca. 10 min under låg.
Rør melet i, tilsæt 2/3 del af bouillonen og lad det koge ca. 5 min spæd med fløde og evt. resten af bouillonen. Kom kyllingestykkerne i stuvningen. Smag til med salt, peber og citronsaft.

Kom blandingen i en ikke for dyb postejform eller gratinfad.
Rul dejen ud. Pensl kanterne på formen med æg og klem butterdejen fast langs kanten.

Skær evt. et hul i midten af dejlåget og pensel låget med æg.
Bages ved 225° C 1 10-15 min, herefter reduceres temperaturen til 175° C. Bages endnu 20 min. til overfladen er gylden.

 

HKScan Denmark A/S - Tværmosevej 10 - 7830 - Vinderup - Danmark - +45 9995 9595 - info@rosepoultry.dk - www.rosepoultry.dk/opskrifter