Kyllingelår med abrikoser
Opskrift til 4 personer

Ingredienser:
4 stk. kyllingeoverlår
4 stk. kyllingeunderlår
lidt olie el. smør
salt og peber
2 stk. skalotteløg
150 g tørrede lyse abrikoser
saft og revet skal af 1 stor appelsin
½-3/4 l hønsebouillon
ca. 2 tsk. citronsaft

Kålsalat:
1 spidskål el. 1/2 lille hvidkål
2 stk. æbler i både, helst røde æbler
1 dl ristede hasselnøddekerner

Dressing:
1 spsk. sød sennep m. honning
1 spsk. citronsaft
2-3 spsk. olie
2 tsk. frisk rosmarin, finthakket
salt + peber

Tilbehør:
Kogt bulgur, pasta el. løse ris

Tilberedning:
Tør kyllingestykkerne godt af og brun dem i meget lidt fedtstof, krydr med salt og peber. Hak løgene, og skær abrikoserne midtover. Kom begge dele i, og svits det med. Tilsæt appelsinsaft, -skal og citronsaft, og så meget bouillon at kødet knapt er dækket. Læg låg på og lad det simre ca. 45 min.

Lav salaten imens: Snit kålen fint, hæld lidt kogende vand over, lad det stå i et par min. Dryp det af i en sigte. Pisk dressingen sammen.
Bland kålen med de tynde æblebåde og vend dressingen i. Til sidst drysses med ristede nødder.

Når kødet er mørt, tages det op, og skyen koges lidt ind evt. jævnes med lidt maizena.

 

HKScan Denmark A/S - Tværmosevej 10 - 7830 - Vinderup - Danmark - +45 9995 9595 - info@rosepoultry.dk - www.rosepoultry.dk/opskrifter