Brystfilet med risotto
Opskrift til 4 personer

Ingredienser:
4 stk. brystfileter med hvidløg

Risotto:
1 stk. rødløg, finthakket
2 spsk. olivenolie
150 g ris
1 dl hvidvin
7½ dl hønsefond
1 bk. shitake/marksvampe, renset og skåret i kvarte
1 dl ærter
1 ps. sugar snaps, skyllet og snittet
2 dl reven parmesan
Salt

Tilberedning:
Rist svampene af på en pande i lidt fedtstof. Sauter rødløg i olivenolien i ca. 3 min, tilsæt ris og hvidvin. Lad risottoen simre-koge og tilsæt gradvist den varme hønsefond. Endelig vendes de ristede svampe, ærter og sugar snaps og parmesan i risottoen. Smag evt. til med lidt salt.

Grill kyllingebrysterne ved middelvarme på begge sider til de er gennemstegte. Server de grillede kyllingebryster med risotto og evt. friskhøvlet parmesan.

 

 

 

HKScan Denmark A/S - Tværmosevej 10 - 7830 - Vinderup - Danmark - +45 9995 9595 - info@rosepoultry.dk - www.rosepoultry.dk/opskrifter