Kyllingeruller med passionsfrugt
Opskrift til 4 personer

Ingredienser:

2 stk. kylling brystfilet, skæres i meget fine tern
2 spsk. lucernespirer
1/2 tsk. karry
1/2 dl kraftig hønsebouillon
8 ark forårsrulledej i ark fra frost
1/2 stk. agurk, skæres i fine strimler
4 stk. passionsfrugter, halveres
1 fed hvidløg, knuses
1 dl yoghurt
2 tsk. honning
1 æg til pensling
Salt og peber, frisk fra kværn

Tilberedning:
Passionsfrugtkødet skrabes ud af skallerne og vendes med agurkestrimler og hvidløg. Blandingen smages til med salt og peber og fordeles i passionsfrugtskallerne.
Kylling ternene sauteres i en anelse fedtstof. Karry og bouillon tilsættes og det hele simrer ca. 3 min. Tilslut vendes bønnespirerne i og pandes sættes til side.
Forårsrullearkene bredes ud og kyllingefyldet fordeles i. Rul dejen/arkene sammen om fyldet og pensl samlingerne med sammenpisket æg. Når alle rullerne er færdige pensles de med æg og bages i en forvarmet ovn ca. 5 min. ved 180° C.
Yoghurten smages til med honning, salt og peber og serveres straks med de varme kyllingeruller og agurk i passionsfrugt.

HKScan Denmark A/S - Tværmosevej 10 - 7830 - Vinderup - Danmark - +45 9995 9595 - info@rosepoultry.dk - www.rosepoultry.dk/opskrifter