Brystfilet med svamperisotto
Opskrift til 4 personer

Ingredienser:
4 stk. kyllingebrystfilet

Svamperisotto:
2 spsk. olivenolie
350 g risottoris
1 dl hvidvin, tør
1 l varm bouillon
25 g tørrede blandede svampe, udblødes
vand fra de udblødte svampe
2 fed hvidløg
salt og peber
50 g reven parmesanost

Tomatsalat:
4 flotte røde tomater i skiver
2 små rødløg i tynde ringe
1 stor fennikel i tynde skiver
2 spsk. hvid balsamico eddike
5 spsk. olivenolie
salt og peber
1 håndfuld friske basilikumblade

Tilberedning:
Varm olie op til risotto i en gryde. Kom risene i under omrøring og hæld hvidvinen ved og lad den fordampe lidt under stadig omrøring.

Svampene udblødes i varmt vand i 20 min.

Kom lidt bouillon i risene lidt af gangen under stadig omrøring. Lad det småsimre i godt 30-40 min. under omrøring. Kom evt. lidt ekstra vand fra svampene med.

Smag til med de afdryppede tørrede svampe, knust hvidløg, salt, peber og til sidst revet parmesanost.

Steg kyllingebrystfileterne på varm pande i ca. 20 min til de er gennemstegte.

Tomatsalaten lægges taglagt i skiver og ringe. Kom eddike, olie, salt og peber over og pynt med basilikumblade. Server kyllingebryst med risotto og tomatsalat.

 

 

 

HKScan Denmark A/S - Tværmosevej 10 - 7830 - Vinderup - Danmark - +45 9995 9595 - info@rosepoultry.dk - www.rosepoultry.dk/opskrifter