Kyllingelår med æblesalat og blommechutney
Opskrift til 10 personer

Ingredienser:
20 stk. kyllingeunderlår
Rapsolie
Groft havsalt
8 stk. grønne æbler
5 stk. fennikel

Blommechutney:
10 store modne blommer
4 stk. skalotteløg
4 spsk. eddike
3 spsk. sukker
2 spsk. hakket ingefær


Tilberedning:
Tænd ovnen på 200° C.

Skyl blommerne, halver dem og fjern stenene. Skræl skalotteløgene og hak dem fint. Kom løg, blommer og resten af ingredienserne i en gryde, og kog det sammen til en ensartet kompot i ca. 25 minutter ved middel varme.

Smør kyllingeunderlårene med rapsolie og drys dem med groft havsalt. Steg kyllingelårene i ovnen i ca. 25 minutter. Skyl æbler og fennikel og skær dem på tværs i tynde skiver. Anret skiverne som et tårn og server kyllingelårene og blommechutney til.

 

 

HKScan Denmark A/S - Tværmosevej 10 - 7830 - Vinderup - Danmark - +45 9995 9595 - info@rosepoultry.dk - www.rosepoultry.dk/opskrifter