Fyldt økologisk kyllingebryst med chili sauce
Opskrift til 10 personer

Ingredienser:
5 stk. økologiske kyllingebryster med skind og ben.
10 stk. Serano skinke
200 g peberfrugt
300 g blandede svampe (skåret i skiver)
100 g Buko Provence (17%)
75 g smør.
2 bdt. grønne asparges
1½ l hønsebouillon
½ l fløde
5 spsk. sød chili sauce.
1 stk. chili 
2,5 kg asparges kartofler
Salt og peber

Tilberedning:
Fjern benene fra kyllingebrysterne og brun dem på alle sider på en varm pande i smør. Skær en lomme i siden på brysterne.

Peberfrugter og svampe svitses i smør og drysses med salt og peber. Det skal simre til vandet fra svampene er væk.

Peber/svampe blandingen vendes med Buko Provence og fordeles i lommerne på kyllingebrysterne, hvorefter de rulles med Serano skinken.

Steges i ovnen ved 160° C i ca. 20 min.

Aspargesene vaskes og det nederste knækkes af. Kog hønsebouillonen op og lad aspargesene simre med i 5-8 min vorefter de tages op.

Chilien hakkes fint og kommes i hønsebouillonen sammen med fløden. Lad saucen koge i 15 min. (kan evt. jævnes med lidt Maizena).

Skær aspargesene i 2 cm. Stykker, og kom dem i saucen lige før saucen serveres. Kartoflerne koges, kan evt. vendes i lidt smør før servering.

De økologiske kyllingebryster skæres i skiver og serveres med asparges kartofler og sauce.

 

HKScan Denmark A/S - Tværmosevej 10 - 7830 - Vinderup - Danmark - +45 9995 9595 - info@rosepoultry.dk - www.rosepoultry.dk/opskrifter