Kyllingeunderlår med bagte jordskokker
Opskrift til 4 personer

Ingredienser:

8-12 stk. Kyllingeunderlår evt. pebermarineret
800 g jordskokker, skrubbes og skæres i grove stykker
2 hele hvidløg, pilles og skæres i grove stykker
75 g soltørrede tomater, hakkes fint
1 lille bundt timian, hakkes groft
1/4 dl olivenolie
4 stk. bagepapir 30 gange 30 cm.
Salt og peber, frisk fra kværn

Tilberedning:
Kyllingeunderlårene ovnsteges i en forvarmet ovn ved 200°C i ca. 40 min.
Jordskokker, hvidløg, soltørrede tomater, timian og olivenolie vendes sammen og krydres med salt og peber. Blandingen deles i 4 lige store portioner, og fordeles på de 4 stk. bagepapir. Rul bagepapiret om fyldet og sno enderne så der dannes en "knaldhætte" Pakkerne bages i ovnen 30-40 min. ved 185°C og serveres til de stegte kyllingeunderlår.

HKScan Denmark A/S - Tværmosevej 10 - 7830 - Vinderup - Danmark - +45 9995 9595 - info@rosepoultry.dk - www.rosepoultry.dk/opskrifter