Kyllingeschnitzel med marinerede rødbeder
Opskrift til 4 personer

Ingredienser:

4 stk. kyllingeschnitzler
rasp, salt og peber
1 sammenpisket æg
olie

1/2 reven agurk
1/4  reven squash
1 fed hakket hvidløg
400 gram skællede rødbeder
3 dl græsk yoghurt
2 spsk. koldtpresset raspolie
2 tsk. citronsaft
1 spsk. reven frisk ingefær
1 spsk. akaciehonning
Salt og peber
1/2 spsk. hakket frisk basilikum
600 skrællede kartofler i både

Tilberedning:
Agurk, hvidløg og squash røres i yoghurten, smages til med salt og peber og stilles koldt en times tid. Citronsaft, olie, honning, basilikum og ingefær piskes sammen og smages til med peber, hældes over de strimlede skrællede rødbeder. (stilles i stuetemperatur.)
Kartoffelbådene stænkes let med oliespray og drysses med salt og peber. Steges i bradepande i ovnen ved 180° C i ca. 30 minutter. Schnitzlerne vendes i æg og rasp, og de steges ved middelvarme i 5 - 6 minutter på hver side.

Server kyllingeschnitzlerne med de marinerede rødbeder.

HKScan Denmark A/S - Tværmosevej 10 - 7830 - Vinderup - Danmark - +45 9995 9595 - info@rosepoultry.dk - www.rosepoultry.dk/opskrifter