Grillet kyllingebrystfilet med jordbærsalat
Opskrift til 4 personer

Ingredienser:
3-4 stk. brystfilet med grillkrydderi  

Jordbærsalat:
1 bdt./5-6 stk. rabarber
1 bakke jordbær
2 potter brøndkarse
½ l vand
½ l sukker
½ dl olivenolie 
  
1 tsk. balsamico 
1 tsk. rosa peberkorn 
Salt og peber

Rugbrød i tynde skiver
Olie

Tilberedning:
Skyl rabarber og jordbær.

Skær rabarberne i mundrette stykker.
Kog vand og sukker op og pocher rabarberne heri, ”al dente” – forsigtigt, de må endelig ikke få for meget.

Nip toppen af jordbærerne og halver de store. Vend jordbær og
rabarber med olivenolie, balsamico, salt og peber.

Klip brøndkarse i pæne skud.

Rugbrødet ristes sprøde i olie på en stegepande.

Grill kyllingebrysterne på middelvarme 5-6 minutter på hver side og lad dem hvile i 4-5 minutter. Skær kyllingebysterne i trekanter og pynt med jordbær/rabarber salaten, brøndkarse,
knuste rosa peberkorn og sprødt rugbrød.

 

HKScan Denmark A/S - Tværmosevej 10 - 7830 - Vinderup - Danmark - +45 9995 9595 - info@rosepoultry.dk - www.rosepoultry.dk/opskrifter