Kogt kylling med porrecreme
Opskrift til 10 personer

Ingredienser (10 pers.):
3 stk. økologiske danske kyllinger
3 stk. gulerødder
2 stk. løg
4 kviste persille
2 stk. laurbær

Porrecreme:
6 stk. porrer
3 spsk. smør
1½ citron, saft
3 bk. flødeost, neutral
4 spsk. frisk peberrod
kværnet peber

1,2 kg kartofler
1 bdt dild

Tilberedning:
Rens grønsagerne og kom dem i en stor gryde med kyllingerne. Dæk med vand og kog kyllingerne i 45 minutter.

Rens porrerne, fjern de yderste blade og skær top og bund fra. Skær porrerne i papirtynde skiver og kom dem på en varm pande med smørret. Varm porrerne igennem, tilsæt citronsaft og flødeost og rør i cremen til den smelter let. Lad porrecremen køle af og smag til med revet peberrod og frisk kværnet peber lige inden servering.
Kog kartoflerne møre i letsaltet vand i 12 minutter. Udskær hver kylling i 6 stykker og server den til nye kartofler vendt i dild med hjemmelavet porrecreme

TIP: Lav porrecremen i god tid inden servering. Skulle der være lidt til overs kan den holde sig i køleskabet et par dage. Porrecremen er også god i en kyllingesandwich dagen derpå.  

HKScan Denmark A/S - Tværmosevej 10 - 7830 - Vinderup - Danmark - +45 9995 9595 - info@rosepoultry.dk - www.rosepoultry.dk/opskrifter