Chicken Chunks med rosenkål og ingefær
Opskrift til 4 personer

Ingredienser:
12-16 stk. Chicken Chunks
300 g rosenkål, renses og trimmes for dækblade
1-2 stk. (250 g) Squash (skylles og skæres i bånd med en tyndskræller)
1 spsk. limesaft  
1 knold ingefær, på størrelse med en lillefinger rives
2 spsk. koriander, hakkes
¼-1/2 stk. chili, snittes
1 spsk. mandelolie (oliven- eller rapsolie kan også anvendes)
Salt

Tilberedning:
De frosne Chicken Chunks varmes i ovnen ved 200° C i 12-15 min.

Skær et lille kryds i stokken på rosenkålene. Kog dem i saltet vand i 4 min og køl dem i koldt vand. Sigt vandet fra rosenkålene og vend med de øvrige ingredienser.

Server den krydrede salat med varme Chicken Chunks og lidt soja til, evt. i en lille skål ved hver kuvert.

 

HKScan Denmark A/S - Tværmosevej 10 - 7830 - Vinderup - Danmark - +45 9995 9595 - info@rosepoultry.dk - www.rosepoultry.dk/opskrifter