Kylling med ovnbagte kartofler og stegte bønner
Opskrift til 4 personer

Ingredienser:
2 bk. kylling brystfilet med ramsløgs marinade

Bagte kartofler med peberrods vinaigrette:
600 g sensommer kartofler, gerne små
2 spsk. rapsolie     
Salt
1 dl olivenolie    
¼ dl estragon eddike
1 tsk.Dijon sennep    
1 spsk. peberrod, fint revet
Salt

Stegte bønner og majs med sorte oliven og rødløg:
250 g grønne bønner    
4 stk. majs kolber     
1 stort rødløg, fint hakket 
3 spsk. sorte oliven
1 spsk. olivenolie     
Salt og peber

Tilberedning:
Sæt foliebakken med kyllingen i en 180° C varm oven og steg dem i 25-30 minutter
Bring en gryde med saltet vand i kog, tilsæt kartoflerne og kog dem 5 minutter. Dræn kartoflerne og vend med rapsolien. Bag kartoflerne gyldne i ovnen 15-18 minutter ved 180° C.
Pisk olivenolie, estragon eddike og sennep sammen, tilsæt revet peberrod og smag til med salt.

Pil majskolberne og kog dem møre i saltet vand, cirka 12-15 minutter. Skyl og nip de grønne bønner. Kog dem i spilkogende vand 1-2 min og skyl under den kolde hane. Varm olien i pande ved middel høj varme og steg bønnerne heri 2-3 minutter. Skær majsene fra kolberne og vend med de stegte bønner, hakkede rødløg og de sorte oliven. Smag til med salt og peber.

Server kylling brystfileterne med de bagte kartofler overhældt med peberrods vinaigrette og de stegte bønner.

HKScan Denmark A/S - Tværmosevej 10 - 7830 - Vinderup - Danmark - +45 9995 9595 - info@rosepoultry.dk - www.rosepoultry.dk/opskrifter