Sprængt and med sauterede ærter med spinat
Opskrift til 4 personer

Tilberedning:
1 and, ca 3 kg
2 spsk fint salt
3 spsk sukker
Evt. grøntsager til kogelagen: 1 gulerod, 1 løg, 2 nelliker, 1 porre og 1-2 stilke bladselleri

Sauterede ærter med spinat
25 g bacon i tern
2 løg eller 4 skalotteløg
1 spsk smør eller andefedt
500 g ærter – friskbælgede eller frosne
Evt. ½-1 dl suppe fra anden
400 -500 g frisk babyspinat
½ bakke kørvel, estragon eller 1 lille potte dild

Tilbehør
1 ¼ kg kartofler
Persille

Tilbedring:
Skær de yderste vingespidser og halsskindet af anden. Tag posen med indmad ud. Gå anden efter for evt. fjerrester. Fjern gumpen eller kirtlerne på oversiden af gumpen. Fjern rester af indvolde m.v. fra andens indre. Skyl anden. Krydr indvendigt og udvendigt med salt og sukker. Læg anden i et fad og stil den i køleskabet. Vend den et par gange om dagen. Lad den stå i 1 - 2 døgn.
Skyl anden. Kom den i en gryde med kogende vand, så det lige dækker. Del evt. anden, hvis gryden ikke er stor nok. Bring vandet i kog igen og skum. Tilsæt evt. grøntsager i mindre stykker. Stik nellikerne ind i løget. Kog ved lav varme under låg i 2- 2½ time til anden er mør.
Tjek om anden er gennemkogt, ved at vride/skære låret fri fra kroppen og se om kødsaften er klar.

Fjern og kasser skindet og evt. fedt på anden. Skær anden i passende stykker eller tynde skiver.

Kog kartoflerne. Drys hakket persille på kartoflerne ved servering.

Kom bacon i en stor sautepande eller gryde. Svits dem nogle minutter. Hak løgene og svits dem i gryden i
smørret eller andefedtet til de er møre. 
Tilsæt ærter og evt. lidt suppe fra anden. Varm det igennem. Vend spinaten i. Den skal kun lige falde lidt sammen. Smag til med salt og peber. Pynt med kørvel.

 

HKScan Denmark A/S - Tværmosevej 10 - 7830 - Vinderup - Danmark - +45 9995 9595 - info@rosepoultry.dk - www.rosepoultry.dk/opskrifter