Andebryst med timianæbler
Opskrift til 4 personer

Ingredienser:
2 andebryst, a ca. 265 g
Salt og peber
2- 3 stk. æbler
2-3 tsk æbleeddike eller balsamico
6 kviste timian

Tilbehør
500 g broccoli
800 g kartofler

Tilberedning:
Kog kartoflerne.

Rids evt. skindet på andebrystet med en skarp kniv. Dup kødet tørt med køkkenrulle. Krydr med salt og peber.

Varm en pande op ved god varme. Læg andebrystet på panden med skindsiden nedad. Steg til skindet er sprødt ca. 10 minutter. Vend og steg kødet ca. 10 minutter.

Læg kødet på et fad. Hæld fedtet af panden på nær 1 spsk.

Rist æbler skåret i både i fedtet nogle få minutter, dryp med eddike og smag til med salt og peber. Tilsæt timian.

Kog broccolien.

Tip! Blommer eller pærer kan bruges i stedet for æbler.

 

HKScan Denmark A/S - Tværmosevej 10 - 7830 - Vinderup - Danmark - +45 9995 9595 - info@rosepoultry.dk - www.rosepoultry.dk/opskrifter