Flæskeæggekage med kylling fra Fyn
Opskrift til 10 personer

Ingredienser:
6 stk. kyllingebrystfiléter
500 g baconskiver
24 stk. æg
3 dl sødmælk
1½ spsk. kartoffelmel
3 spsk. kværnet karry
salt og peber
6 stk. tomater, skåret i fileter
krydderurter, f.eks. purløg, løvstikke

Tilberedning:
Dup kyllingebrysterne tørre med et stykke køkkenrulle og skær dem i mindre tynde skiver.

Rist baconskiverne sprøde på panden og læg dem til side.

Steg kyllingestykkerne på panden i et par minutter i halvdelen af fedtet fra baconen.

Pisk æggene sammen med mælk, kartoffelmel, karry, salt og peber. Kom æggeblandingen på panden med kyllingen og steg ved middelvarme til det stivner.

Filetér tomaterne og læg dem på æggekagen lige inden den stivner.

Anret æggekagen med sprøde baconskiver og friske krydderurter.

TIP: Server æggekagen direkte fra panden eller udstik den i mindre anretninger. Server evt. med friskbagt rugbrød.

 

 

 


HKScan Denmark A/S - Tværmosevej 10 - 7830 - Vinderup - Danmark - +45 9995 9595 - info@rosepoultry.dk - www.rosepoultry.dk/opskrifter