Barbecue kylling med sommer-ris
Opskrift til 4 personer

Ingredienser:
1 bakke kylling underlår med barbecue

Sommer-ris:
250  blandede ris   
1 bundt grønne asparges  
250 g hindbær   
4 spsk. jordnødder, hakkede
2 spsk. jordnøddeolie, gerne ristet jordnøddeolie
1 tsk. rød chili, finthakket
1 spsk. estragon, fint hakket.

Tilberedning:
Grill kylling underlårene ved svag varme 15-18 min på hver side, gerne med låget på hvis kuglegrill anvendes. Vær opmærksom på, at kyllingelårene ikke bliver brændte.

Bræk den nederste ”træede” del af de grønne asparges og nip. Skyl dem godt og skær dem i mundrette bidder. Skyl hindbærerne. Kog risene efter anvisning på emballagen. Varm jordnøddeolien på en pande og tilsæt asparges og sauter 1 minut. Tilsæt ris, chili og hakkede jordnødder og steg yderligere 2-3 minutter under omrøring. Tag af varmen, vend hindbær og evt. estragon i. Smag til med salt og peber.

Server de grillede kylling underlår med rissalaten.

 


 

HKScan Denmark A/S - Tværmosevej 10 - 7830 - Vinderup - Danmark - +45 9995 9595 - info@rosepoultry.dk - www.rosepoultry.dk/opskrifter