Kyllingepaté med svampe
Opskrift til 10 personer

Ingredienser:
350 g kyllingelever
800 g hakket kyllingekød
2 stk. løg
150 g bacontern
1 kg svampe
salt og peber
50 g smør
2 stk. æg
3 spsk. calvados
2 spsk. estragon
1 rugbrød
2 bakker ribs
stegt bacon

Tilberedning:
Tænd ovnen på 180° C.

Fjern sener og hinde fra kyllingeleverne. Pil løgene og skær dem i grove stykker. Blend kyllingelever, løg og bacontern til en jævn masse.

Rens svampene med en børste og steg dem i smør på panden i et par minutter med et drys salt. Tag ¼ af svampene fra og hak resten groft.

Rør levermassen med hakket kyllingekød, hakkede svampe, æg, calvados, estragon, salt og peber. Læg bagepapir i en patéform, kom farsen i og glat den ud med en fugtig dejskraber.

Sæt formen i en bradepande og hæld vand i badepanden, så det går et par centimeter op af formen. Bag patéen i ovnen i ca. 1 time.

Lad patéen hvile og afkøle inden servering.

Server den skønne kyllingepaté på rugbrød med stegte svampe og evt. bacon og ribs.

 

 

 

HKScan Denmark A/S - Tværmosevej 10 - 7830 - Vinderup - Danmark - +45 9995 9595 - info@rosepoultry.dk - www.rosepoultry.dk/opskrifter