Morfars kyllingefad
Opskrift til 10 personer

Ingredienser:
1 kg hakket kyllingekød
6 stk. bagekartofler
800 g gulerødder
2 stk. squash
3 stk. løg
1 dl sødmælk
50 g smør
1 tsk. reven muskatnød
salt og peber
2 spsk. smør
2 spsk. olivenolie
2 fed hvidløg
3 spsk. oregano
4 dåser flåede tomater
1 dl rasp
1 dl reven parmesanost

Tilberedning:
Tænd ovnen på 200° C.

Skræl kartofler og gulerødder og skær dem i skiver. Skyl squashene og skær dem i mindre stykker. Pil løgene og hak dem fint.

Kog halvdelen af gulerødderne med kartoflerne i 20 minutter uden salt. Hæld vandet fra grøntsagerne, mos dem med mælk og smør og smag grøntsagsmosen til med revet muskat, salt og peber.

Smelt smør og olie i en gryde med løg og presset hvidløg. Tilsæt hakket kyllingekød og brun det under omrøring. Tilsæt løg, squash, oregano og resten af gulerødderne og steg det hele i et par minutter. Tilsæt flåede tomater, lad det koge op og smag til med salt og peber.

Fordel kyllingesovsen i ildfaste fade og dæk med grøntsagsmosen. Drys med rasp og reven parmesan og bag kyllingefadene i ovnen i 25 minutter.     

- og selvom Morfar ikke er meget for det, så kan der serveres en grøn salat med mormordressing til!

 

HKScan Denmark A/S - Tværmosevej 10 - 7830 - Vinderup - Danmark - +45 9995 9595 - info@rosepoultry.dk - www.rosepoultry.dk/opskrifter