Røget kyllingesalat med porre
Opskrift til 10 personer

Ingredienser:
8 stk. majskyllingebrystfileter 
1½-2 spsk. røget paprika
3 spsk. olivenolie
vand
4-5 stk. porrer
250 g rygeost
150 g cremefraiche
1½ spsk. sennep
2 bdt. radiser
15-20 stk. pitabrød

Tilberedning:
Dup majskyllingebrysterne tørre med køkkenrulle.

Rist røget paprika af på en tør pande, tilsæt olivenolie og brun majskyllingerne på begge sider.

Tilsæt vand halvt op ad kyllingerne og lad kyllingerne simre i vandet i 5 minutter på hver side.

Lad kyllingebrysterne hvile i 10 minutter.

Skyl porrerne, skær dem i skiver og rist dem på en pande i olie i 5 minutter.

Findel kyllingekødet i mindre stykker og vend det rygeost, cremefraiche og sennep.

Vend porreskiverne i kyllingesalaten og smag til med salt og peber og evt. røget paprika.

Drys med rensede og hakkede radiser og server kyllingesalaten til pitabrød, rugbrød eller i en sandwichbolle.

 

HKScan Denmark A/S - Tværmosevej 10 - 7830 - Vinderup - Danmark - +45 9995 9595 - info@rosepoultry.dk - www.rosepoultry.dk/opskrifter