Kyllingelår med figner og pesto
Opskrift til 10 personer

Ingredienser:
20 stk. majskyllingeunderlår
3 bdt. forårsløg
2-3 stk. citrongræs
200 g ingefær
2 spsk. stærk chilisauce
4 spsk. soja
3 spsk. citronsaft
4 spsk. olivenolie
20 stk. friske figner

Rucolapesto:
40 g pinjekerner
150-200 g rucola
40 g parmesan
2 dl olivenolie
2 fed hvidløg
Salt og peber

Tilberedning:
Tænd ovnen på 200° C.

Rens og skyl forårsløgene og snit dem fint. Pil de yderste blade fra citrongræsstængerne, skræl ingefæren og snit det fint. Tilsæt chilisauce, soja, citronsaft og olivenolie og rør marinaden sammen. Vend majskyllingeunderlårene i marinaden og sæt dem på køl (kan med fordel marineres i et par timer). Læg de marinerede kyllingelår i en bradepande og fordel marinaden over lårene. Læg fignerne i bradepanden og steg det i ovnen i ca. 25 minutter.

Rist pinjekernerne på en tør pande. Skyl rucolaen og lad den afdryppe på et rent viskestykke. Kom rucolaen i blenderen med resten af ingredienser og blend til en lind pesto. Smag pestoen til med salt og kværnet peber. Pestoen må gerne være en anelse bitter.

Halver de bagte figner og anret dem med de stegte marinerede majskyllingelår og dryp med rucolapesto.

 

HKScan Denmark A/S - Tværmosevej 10 - 7830 - Vinderup - Danmark - +45 9995 9595 - info@rosepoultry.dk - www.rosepoultry.dk/opskrifter