Burger med grillet Sweet California kyllingebryst
Opskrift til 4 personer

Ingredienser;
1 pk. Sweet California Kyllingebryst

1 spsk. chili sauce  
2 spsk. god barbecue sauce   
1 stk. skalotteløg, pillet og fint snittet

4 stk. surdejsboller, gerne grove
1 hovedsalat, skyllet og plukket
2 spsk. mayonnaise   
6 skiver bacon    

Tilberedning:
Grill kyllingebrysterne ved middelvarme 5-6 min på hver side, og lad dem hvile et par minutter og skær derefter i mindre stykker.

Vend chili- og barbecue sauce sammen med løget og smag til med salt.

Rist bacon i ovnen ved 160° C i cirka 12 minutter, dræn på fedtsugende papir og bryd i mindre stykker.

Varm surdejsbollerne på grillen ved lav varme og gennemskær på langs.

Smør bollerne med mayonnaise og fordel salaten ovenpå. Vend kyllingestykkerne med hot sauce og fordel blandingen mellem de 4 brød.

Drys med ristet bacon, læg låg på og servér.

 

HKScan Denmark A/S - Tværmosevej 10 - 7830 - Vinderup - Danmark - +45 9995 9595 - info@rosepoultry.dk - www.rosepoultry.dk/opskrifter