Kyllinge-hotdog
Opskrift til 10 personer

Ingredienser:
20 stk. kyllingepølser
Smør
1 rød snackpeber
2 fed hvidløg
1 bdt mynte
3 dl fed græsk yoghurt
1 stk. citron
olivenolie
1 stk. agurk
2 stk. æbler
Salt og peber
10 meget tykke skiver brød
2 stk. rødløg
 
Tilberedning:
Steg kyllingepølserne på panden i smør til de er sprøde og gennemstegte.

Skyl og rens snackpeberen og skær den i små tern. Pil hvidløgene og hak dem og mynten fint. Rør hvidløg og mynte i yoghurten og smag til med reven citronskal, citronsaft og olivenolie.

Skyl agurk og æbler og riv dem groft. Vend dem i dressingen med snackpebertern og smag til med salt og peber.

Halver brødskiverne, skær et snit halvt ned i hver brødskive og dryp dem med olivenolie. Sæt brødskiverne omvendt på en rist med en rille i hvert brød og rist dem i ovnen i 5 minutter.

Anret de varme kyllingepølser i de hjemmelavede hotdogbrød og server med æbletzatziki og hakket rødløg.

 

 

HKScan Denmark A/S - Tværmosevej 10 - 7830 - Vinderup - Danmark - +45 9995 9595 - info@rosepoultry.dk - www.rosepoultry.dk/opskrifter