Kyllingetacos med majs
Opskrift til 10 personer

Ingredienser:
8-10 kyllingebrystfileter
8 store tomater
2 salathoveder
2 rødløg
4 majskolber
5 modne avocado
limesaft
1 dl cremefraiche
1-1½ spsk stødt koriander
4 tsk chiliflager
salt og peber
1½-2 spsk spidskommen
2 spsk paprika
½-1 spsk cayennepeber
evt. en hel chili
½ dl solsikkeolie
ca. 20 tacoskaller
revet Cheddarost
evt. jalapenos og stærk tacosauce

Tilberedning:
Hak kyllingebrystfileterne fint eller skær dem i små tern. Striml dem evt. med ægget af en skarp kniv, så kødet findeles helt.

Halver tomaterne, skrab kernerne ud med en ske og skær tomatkødet i tern. Skyl salaten og snit den i strimler. Pil rødløgene og skær dem i tern.

Pil majskolberne og kog dem i 7 minutter til de er møre. Lad dem køle af og skrab majsene af med en kniv.

Halver avocadoerne, fjern stenen og skrab avocadokødet ud med en ske. Rør avocado med limesaft, cremefraiche, stødt koriander og 1-2 tsk chiliflager og smag til med salt og peber.

Rist resten af krydderierne af i en tør gryde, tilsæt solsikkeolie og varm op. Steg kyllingen i krydderolien i 5-7 minutter, til det er gennemstegt. Smag til med salt og peber og krydr evt. efter smag.

Varm tacoskallerne i ovnen og server med den stærke kylling med salat, tomat, majs, guacamole og revet ost.

Server evt. lidt jalapenos eller stærk tacosauce til.

 

TIP: Hvis du ønsker kyllingen ekstra stærk, så læg en hel chili i gryden, mens det steger. Husk at tage den op igen inden servering.

TIP: Du kan også vende tomatternene i 1 dl hot tacosauce og dermed lave din egen tomatsalsa. 

TIP: Husk køkkenhygiejnen og skær ikke grønt på samme skærebræt som fersk kød.  

 

 

 

HKScan Denmark A/S - Tværmosevej 10 - 7830 - Vinderup - Danmark - +45 9995 9595 - info@rosepoultry.dk - www.rosepoultry.dk/opskrifter