Nødde- og lavendellår med rosmarinfritter
Opskrift til 10 personer

Ingredienser:
10 hele kyllingelår
4 lime
1 tsk chilipasta
Salt og peber
1½ dl pistacienødder
1½ dl mandler 
1½ spsk tørret lavendel
2 æg
Olivenolie
1,5 kg store kartofler
Frisk rosmarin
1½ dl mayonnaise
1 dl cremefraiche
2-3 spsk grov sennep

Tilberedning:
Dup kyllingelårene med køkkenrulle. Pres limefrugterne og hæld saften i en frysepose med chilipasta og salt. Kom kyllingelårene i posen og lad dem marinere i ca. 30 minutter. Tænd ovnen på 200 grader.
Hak nødderne groft og vend dem med tørret lavendel. Pisk æggene med salt og peber. Tag kyllingerne op af marinaden og lad dem dryppe af. Pensl dem med pisket æg og drys derefter med nøddeblandingen. Læg dem på en bradepande, dryp med olivenolie og steg dem i ovnen i ca. 40-45 minutter.     
Skær kartoflerne i både og vend dem med olivenolie, hakket rosmarin og salt. Læg dem på en bradepande og steg dem i ovnen med kyllingen i ca. 35-40 minutter. Vend i dem undervejs. Rør mayonnaise og cremefraiche med sennep og smag til med hakket rosmarin, salt og peber. Server de lækre kyllingelår med råstegte kartofler og sennepsdressing.

 

HKScan Denmark A/S - Tværmosevej 10 - 7830 - Vinderup - Danmark - +45 9995 9595 - info@rosepoultry.dk - www.rosepoultry.dk/opskrifter