Farseret kylling
Opskrift til 4 personer

1 økologisk kylling

Fars
1 tyk skive franskbrød uden skorpe
1 dl mælk
200 g hakket kalv og flæsk
150 g hakkede champignoner
1 lille revet løg
1 tsk salt
10 omgange peber fra kværn
ca. 3 spsk vand

Tilberedning:
Udblød franskbrød i mælk. Kom det i en skål med de øvrige ingredienser til fars. Rør det sammen med håndpisker eller røremaskine til
en fast fars.
Læg den udbenede kylling på brystet. Læg farsen på og fold kødet op omkring farsen. Sy med bomuldsgarn og form den i facon.
Læg kyllingen i et ovnfast fad og stil den i ovnen ved 200 grader i ca. 1½ time.
Kom kyllingen på et trancherbræt og fjern snoren. Skær den i skiver med en meget skarp kniv.

Tip!
Kyllingen kan tilberedes uden udbening. Fyld blot farsen direkte ind i kyllingen. Server med blandet salat med tomat, grøn peber,
tomat og bladselleri. Giv råstegte kartofler eller brød til.

HKScan Denmark A/S - Tværmosevej 10 - 7830 - Vinderup - Danmark - +45 9995 9595 - info@rosepoultry.dk - www.rosepoultry.dk/opskrifter