Grøn sellerisuppe med kylling
Opskrift til 4 personer

Ingredienser:
12 stk. kylling inderfileter
1 dl soyasauce
300 g knoldselleri, skæres i grove stykker
3 stængler blegselleri, skæres i grove stykker
1 l kraftig fjerkræbouillon
300 g knoldselleri, skæres i meget små tern
2 stængler blegselleri, skæres i tynde skiver
1 spsk. fintsnittet persillestilk
1/2 tsk. fintrevet muskatnød
2 fed hvidløg, rives fint el. knuses
4 spsk. vegetabilsk olie
Salt og peber, frisk fra kværn

Tilberedning:
Det groftskårne selleri stykker sauteres i 2 spsk. olie 5-6 min. Bouillon samt muskat og hvidløg tilsættes.

Lad selleri suppen simre 45 min. og smag til med salt og peber. Selleri stykkerne sigtes fra og kasseres.

Kylling inderfileterne steges i hed olie på pande til de er gennemstegte ca. 3 min. på hver side. Soya hældes ved og kyllingen vendes grundigt heri.

Det fintskårne selleri samt persillestilk fordeles i 4 dybe tallerkener. Kyllingen lægges ved og den varme selleri suppe hældes ved.

Server straks.

 

 

 

HKScan Denmark A/S - Tværmosevej 10 - 7830 - Vinderup - Danmark - +45 9995 9595 - info@rosepoultry.dk - www.rosepoultry.dk/opskrifter