Saltbagt kylling med svampe
Opskrift til 4 personer

1 økologisk kylling
400 g blandede svampe
salt, olie
2 dl blandede krydderurter f.eks. persille, timian, ramsløg
1 æg til pensling

Saltdej
1 kg mel
1 kg salt
6 dl vand

Tilberedning:
Bland svampene med lidt salt og olie og fyld dem i kyllingen. Bind kyllingen op. Se tekst om snor på side 26. Gnid kyllingen med salt og
olie. Hak krydderurterne og fordel dem på kyllingen.
Bland mel, salt og vand til en smidig dej. Lad den hvile 10 minutter. Rul den ud i ca. 1 cm’s tykkelse. Læg kyllingen på dejen med brystet
nedad. Pak dejen op om den og skær dejen lidt til. Udstik eventuelt nogle "blomster” til pynt af den afskårne dej.
Læg kyllingen på en smurt bageplade eller i et stort ovnfast fad med sammenføjningen nedad. Pensl med æg og læg eventuel pynt på.
Pensl også den. Sæt kyllingen i en 200 grader varm ovn i 1½ time. Hold godt øje med den. Hvis den bliver for mørk skrues varmen ned
til 180 grade og der lægges en oliesmurt alufolie hen over. Efter 1½ fortsættes stegningen 15 minutter ved 150 grader.
Skær hul på dejen ved bordet. Tag kyllingen ud og parter den. Saltdejen virker som en tætsluttende gryde og gør kyllingen meget
saftig. Dejen skal naturligvis ikke spises.

Tip!
Som tilbehør vil en fyldig grøn salat, en tomatsalat og brød passe fint.

HKScan Denmark A/S - Tværmosevej 10 - 7830 - Vinderup - Danmark - +45 9995 9595 - info@rosepoultry.dk - www.rosepoultry.dk/opskrifter