Grove Kyllingepakker
Opskrift til 4 personer

Ingredienser:

Fyld:
300 g hakket kyllingekød
1 gulerod
300 g hytteost
En håndfuld persille
Et lille løg
1 chili
Evt. karry

Dej:
½ L mælk
25 g gær
1 tsk. salt
1 tsk. sukker
150 g grahamsmel
450 g hvedemel

Tilberedning:

Dej: Lun mælken til den er fingervarm og rør gæreren i.

Tilsæt salt og sukker og kom det hele i en røremaskine.

Tilsæt melen indtil dejen er rørt sammen og ikke klistrer mere.

Lad dejen hæve i ca. 30 min.

Fyld: Skræl og riv gulerødderne, hak løg, chili og den friske (skyllede) persille meget fint.

Svits det hakkede kyllingekød i en gryde og tilsæt lidt salt og eventuel karry.

Når kyllingen er færdigstegt, tilsættes gulerod, løg, chili, og hytteost og røres sammen sluk derefter for gryden, da fyldet ikke skal steges for meget.

Rul dejen ud, ca. 1 cm tyk. Skær den ud i 8 eller 16 firkanter alt efter hvor store pakkerne skal være.

Kom en klat fyld på dejen i midten af firkanten, og luk den sammen som en trekant, luk dem med en gaffel.

Pakkerne pensles med mælk eller æg, drysses med sesamfrø og bages i ovnen i 20 minutter ved 170º C (varmluft).

 

HKScan Denmark A/S - Tværmosevej 10 - 7830 - Vinderup - Danmark - +45 9995 9595 - info@rosepoultry.dk - www.rosepoultry.dk/opskrifter