Grydestegt kylling med agurkesalat
Opskrift til 4 personer

Ingredienser:
1 hel Maries Kylling
1/2 spsk. salt
Friskkværnet peber
1 bdt. persille
1 citron
100 g smør
1 dl hønsebouillon

Agurkesalat:
1 agurk
1/2 snackpeber
1 1/2 dl eddike
3 spsk. vand
2 tsk. dildspidser
3 spsk. sukker
1/2 tsk. salt
Peber

Sovs:
2 dl fløde
1 spsk. majsstivelse
Evt. kulør

Tilberedning:
Dup kyllingen tør med et stykke køkkenrulle og gnid skindet med salt og peber.

Fyld kyllingen med persille og citron i både og luk med en kødnål.

Brun kyllingen godt på alle sider i smør, læg den på siden og skru ned for varmen. Tilsæt bouillonen, læg låg på og lad den småstege i 20 min.

Vend kyllingen og lad den stege videre i yderligere 25 min. til den er mør.

Skær agurk i tynde skiver og snackpeberen i tynde strimler. Pisk eddike, vand, sukker, salt og peber til sukkeret er helt opløst, vend agurk og snackpeber i og lad agurkesalaten trække i 30 min.

Tag kyllingen op af gyden og giv den eventuelt et par min. under grillen i ovnen, for at få ekstra sprødt skind.

Rør fløde og majsstivelse sammen og kog gryden af med blandingen.

Tilsæt eventuelt kulør, smag til med salt og peber og server med små pillekartofler og agurkesalat.

 

HKScan Denmark A/S - Tværmosevej 10 - 7830 - Vinderup - Danmark - +45 9995 9595 - info@rosepoultry.dk - www.rosepoultry.dk/opskrifter