Traditionelle tarteletter
Opskrift til 2 personer

Ingredienser:
(2-3 personer)
350 g kogt kyllingekød
1 bdt. grønne asparges
1 spsk. smør
2 spsk. hvedemel
2 1/2 dl grundsuppe (el. hønsebouillon)
1 dl fløde
2 forårsløg
1 tsk. groft salt
Friskkværnet peber
10 tarteletter
Brøndkarse til pynt

Tilberedning:
Rens aspargesene, bræk den nederste del af og læg dem i et fad. Hæld kogende vand over aspargesene og lad dem stå i 5 min.

Smelt smørret og tilsæt melet under kraftig omrøring. Pisk suppen i lidt ad gangen, lad opbagningen koge et par min. og rør fløden i.

Skær kyllingekød og asparges i mindre stykker, snit forårsløgene og vend dem i stuvningen sammen med salt og peber.

Varm stuvningen igennem og smag til.

Lun tarteletterne og hæld ca. ¾ dl stuvning i hver tartelet.

Pynt med brøndkarse og server straks.

 

HKScan Denmark A/S - Tværmosevej 10 - 7830 - Vinderup - Danmark - +45 9995 9595 - info@rosepoultry.dk - www.rosepoultry.dk/opskrifter