Kokossuppe med kylling
Opskrift til 4 personer

Ingredienser:
8-12 stk. kyllingeunderlår
8 dl kokosmælk fra dåse
1 dl kraftig fjerkræbouillon
1 stk. løg, snittes fint
25 g fintrevet ingefær
150 g ananas i små tern
1 bndt. forårsløg, snittes i mindre stykker
1 stk. rød chili, befries for kerner og snittes fint
5-6 stilke frisk koriander, hakkes groft
1 spsk. vegetabilsk olie
Salt og peber, frisk fra kværn

Tilberedning:
Kyllingelårene krydres med salt og peber og steges i ovn til de er gennemstegte ca. 30 min. ved 200° C.

Løg og ingefær sauteres i olie 5-6 min. Bouillon tilsættes og koges ind til det halve.

Kokosmælk, ananas, forårsløg, chili og koriander tilsættes og suppen koges op.

Smag til med salt og peber og server straks kokossuppen med de stegte kyllingelår.

 

 

HKScan Denmark A/S - Tværmosevej 10 - 7830 - Vinderup - Danmark - +45 9995 9595 - info@rosepoultry.dk - www.rosepoultry.dk/opskrifter