Blomkålssuppe med kyllingebrød
Opskrift til 4 personer

Ingredienser:
1 løg
100 g kartoffel
500 g blomkål 
1 spsk. olivenolie
2 dl hvidvin
7 dl grundsuppe (el. hønsebouillon)
2 dl piskefløde
1 tsk. salt
1 knsp. peber
200 g hvedemel   
2 tsk. bagepulver   
1 tsk. groft salt 
1 spsk. god olie    
1 dl vand    
150 g kogt kyllingekød
50 g chorizo pølse
75 g revet mozzarella
1 spsk. oregano
Æg til pensling

Tilberedning:
Hak løget, skær kartoflen i tern og del blomkålen i mindre stykker.

Sauter løget i olie et par min, tilsæt kartoffel og blomkål og lad dem sautere med et par min. Hæld vin og suppen ved og lad det småsimre under låg i 15 min.

Bland mel, bagepulver, salt, olie og vand og ælt det sammen til en smidig dej.

Skær kyllingekødet og chorizopølse i små stykker og bland dem med ost og oregano.

Del dejen i 8 stykker og rul dem ud til cirkler. Kom fyld på cirklerne, fold dem sammen og tryk kanterne godt sammen.
Pensl med æg og bag brødene ved 200° i 10-15 min.

Blend suppe, tilsæt fløden, smag til med salt og peber og server suppen sammen med de lune brød.

Tip: Brødene her er også gode i madpakken eller skovturskurven.

 

HKScan Denmark A/S - Tværmosevej 10 - 7830 - Vinderup - Danmark - +45 9995 9595 - info@rosepoultry.dk - www.rosepoultry.dk/opskrifter