Tomatsuppe med kylling
Opskrift til 4 personer

Ingredienser:
20 stk. kylling inderfilet
2 stilke frisk rosmarin, hakkes

Tomatsuppe:
140 g tomatpure
2 dl kraftig fjerkræbouillon
10 stilke frisk timian
2-3 stk. laurbærblade
1 tsk. acaciehonning
2 stk. løg, hakkes groft
4 fed hvidløg, hakkes groft
1 spsk. fintsnittet citrongræs
200 g gorgonzola
2 spsk. fintrevet citronskal
2 spsk. vegetabilsk olie
7 dl vand fra hanen
Salt og peber, frisk fra kværn

Tilberedning:
Løg, hvidløg, laurbær og citrongræs sauteres i 1 spsk. olie 5 min. Tomatpure, timian og honning tilsættes og der sauteres yderligere 3 min. Bouillon og vand hældes ved og tomatsuppen simrer i ca. 45 min.

Kylling fileterne vendes med rosmarin og steges i 1 spsk. olie til gennemstegt ca. 3 min. på hver side.

Gorgonzolaosten brækkes i mindre stykker og fordeles i fire dybe tallerkener. De varme kylling fileter lægges ved.

Tomatsuppen sigtes og hældes over. Der drysses med revet citronskal og serveres straks.

 

 

HKScan Denmark A/S - Tværmosevej 10 - 7830 - Vinderup - Danmark - +45 9995 9595 - info@rosepoultry.dk - www.rosepoultry.dk/opskrifter