Underlår med saltbagte knoldselleri
Opskrift til 10 personer

Ingredienser:
20 stk. underlår
3 stk. knoldselleri
Groft salt
Mandelolie
10 stk. gulerødder
5 stk. porrer
3 stk. squash/courgetter  
3 spsk. olie
Frisk løvstikke/kørvel

Marinade:
2 spsk. fennikelfrø
1 fed hvidløg
1 spsk. karry
3 spsk. tandooripaste
2 dl vindruekerneolie
1 spsk. citronsaft

Tilberedning:
Rist fennikelfrøene på panden, og knus dem let. Pil og hak hvidløget fint.

Rør alle ingredienserne til marinaden sammen til en lind pesto. Rør i pestoen inden anretning/servering.

Tænd ovnen på 170° C. Skrub knoldselleriene og smør dem ind i groft salt og mandelolie. Sæt dem på en bageplade, og bag dem i ovnen i 1½ time. Tag dem ud og lad dem trække i 10 minutter.
Steg underlårene i ovnen ved 200° C i ca. 40 minutter.
Skyl og rens grønsagerne. Skær al grønt i mundrette stykker, og vend dem i en skål med olivenolie. Anret grønsagerne portionsvis på en bageplade drys med salt og peber, og bag dem i ovnen med kyllingelårene i ca. 20 minutter.
Anret grøntportionerne og stykker af de saltbagte knoldselleri på en tallerken med de sprøde underlår, og dryp marinaden over anretningen. Pynt med friske krydderurter.

 

HKScan Denmark A/S - Tværmosevej 10 - 7830 - Vinderup - Danmark - +45 9995 9595 - info@rosepoultry.dk - www.rosepoultry.dk/opskrifter