Skomagerens gryde
Opskrift til 10 personer

Ingredienser:
30 stk. kyllingeunderlår
4 dl mel
50 g smør
5 spsk. olie
salt
peber
4 fed hvidløg
2 stk. løg
2 stk. rødløg
6 spsk. olivenolie
2 rosmarinkviste
1 økologisk citron (skal og saft)
1,2 l hønsebouillon 
4 dl hvidvin
12 stk. tomater
25 sorte oliven  
timian og rosmarin 

Tilberedning:
Dup kyllingelårene tørre med lidt køkkenrulle, og vend dem i melet. Smelt smørret i en gryde med olie, brun kyllingelårene og krydr med salt og peber. Læg kyllingelårene til side.

Skær hvidløg og løg i tern, og rødløget i både (Gem lidt rødløg til pynt).

Kom løgene i gryden med olie og 2 rosmarinkviste i steg dem i 2 minutter. Tilsæt citronsaft, revet citronskal og kyllingelår, og hæld bouillon og hvidvin på. Kog retten op, og lad den derefter simre under låg i ca. 20 minutter.

Skær tomaterne i kvarte, og kom dem i gryden med oliven og resten af rødløget. Pynt med rosmarin og timian.

TIPS: Server med brød til, som kan dyppes i saucen. Kan også serveres med ris eller pasta.

 

HKScan Denmark A/S - Tværmosevej 10 - 7830 - Vinderup - Danmark - +45 9995 9595 - info@rosepoultry.dk - www.rosepoultry.dk/opskrifter